Forebygning og behandling af paradentose og tandkødsbetændelse



Hvad er paradentose?

Paradentose er en folkesygdom, som rammer ca. 40% af befolkningen. Sygdommen rammer typisk personer over 40 år, men enkelte personer kan få det tidligere. Sygdommen opstår i tandkødet, som oftest begynder at bløde ved tandbørstning.

 

Hvordan behandles paradentose?

Behandles paradentose på et tidligt stadie, klares det nemt med korrekt instruktion i renhold af tænderne og med en dybdegående rensning af tandkødslommerne. Behandles sygdommen ikke i tide, kan den udvikle sig til også at omfatte knoglede omkring tænderne, hvorved tænderne kan løsnes. 

Har paradentosen bredt sig til knoglen, skal den behandles straks, så sygdommen stoppes. Dette gøres på samme måde med instruktion i korrekt renhold af tænderne + dybdegående tandrensning. Kirurgisk opklapning af tandkødet for optimal rensning kan forekomme. Ved enkelte knogledefekter kan der evt. laves knogleopbygning.

For at paradentose kan stoppes, kræver det en stor indsats fra patienten med hensyn til renhold af tænderne. Paradentose kan kun stoppes i en ren mund. At have parodontose er en kronisk lidelse, og derfor er det efter endt behandling nødvendigt med hyppige kontroller og vedligeholdende rensning af tænder og tandkød. Er der tegn på udvikling i sygdommen igen, skal det behandles straks. 


 

Har du problemer med eller mistanke om paradentose?

Hvis paradentose behandles i tide og kommer under kontrol, kan du bevare dine tænder hele livet. Hos os har vi en uddannet parodontolog samt 3 dygtige tandplejere til at hjælpe dig med behandling og rådgivning. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.