Plastfyldninger i tænderne og rodbehandling


Har du fået et hul i tanden, foretager vi en plastfyldning, så hullet ikke bliver så dybt, at du risikerer at få ondt. Alternativt foretager vi også rodbehandling eller rodspidsamputation.
 

Plastfyldninger


I dag foretager vi fortrinsvis fyldninger med plastfyld, hvorimod det ældre sølvamalgam kun bruges i sjældne tilfælde. Nye plastmaterialer er meget slid- og brudstærke og er altid førstepriortiet, når en fyldning skal laves. 

Har du gamle sølvfyldninger i tænderne, kan det tit være en fordel at få den udskiftet til plastfyldninger. Ulempen ved gamle sølvfyldninger er, at tanden nemmere kan få revner og er i øget risiko for at knække. Plastfyldninger har den fordel, at det holder bedre sammen på tandens sider og kan overdække de revner, tanden har fået. Og så ser det mere naturligt ud.